Om konkurrencen
Miljøministeriet beskrev, at konkurrencen 'Danmarks VILDESTE kommune' har til formål at omfavne, hylde og dyrke den vilde natur i kommunerne og at skabe synlighed omkring den kommunale indsats på området. Vinderen er kommunen med det bedste biodiversitetsprojekt baseret på blandt andet idérigdom, engagement, antal omlagte kvadratmeter og udbredelse af viden til borgerne. Vinderen er blev kåret.
Herlev Kommune deltog i konkurrencen om at blive Danmarks VILDESTE kommune.
De grønne områder i kommunen har potentiale til at understøtte den globale dagsorden om større biodiversitet og markere Herlev Kommune på Danmarkskortet som en kommune, der fremmer den vilde natur i byen.
I forbindelse med konkurrencen har Herlev Kommune valgt at fokusere på følgende 4 punkter.
- Etablering af spredningskorridorer imellem kommunens parker og naturområder.
- Mere vild natur gennem omlægning af driften på udvalgte grønne områder: kortklippede græsarealer ændres til en ekstensiv biodiversitetsfremmende drift, og der skabes levesteder i form af mere dødt ved, sten mv.
- Etablering af flere græsningsfolde.
- Initiativer sammen med borgere, herunder workshops, uddeling og bytte af frø og planter, guides og rundvisninger mv.
Klik på de grønne punkter på kortet og bliv opdateret om indsatserne i projektet VILD Herlev.