Ansøgningsfristen til at blive lægdommer i perioden 2024-2027 er overskredet den 1. februar 2023. Det er derfor ikke længere muligt at søge om at blive lægdommer.
En lægdommer (nævning og domsmand) har til opgave at hjælpe rettens juridiske dommere med at vurdere spørgsmål om skyld og straf i henhold til den gældende lovgivning.
Som domsmand eller nævning bliver du indkaldt til at dømme i straffesager ved byretten eller landsretten sammen med andre domsmænd, nævninge og juridiske dommere.
Et udvalg vælger de personer, der kommer på det, der hedder Grundlisten. Listen skal afspejle, hvordan befolkningen er sammensat. Det hensyn kan få betydning for, hvem der bliver udtaget, hvis flere er interesserede.
Det er Østre Landsret, der laver nævninge- og domsmandslister. Det sker ved lodtrækning blandt de personer, kommunerne indstiller.
Hvervet er et borgerligt ombud. Det betyder, at du som udgangspunkt har pligt til at være domsmand eller nævning, hvis du bliver udtaget til det.
Læs mere på om domsmænd og nævninge på Danmarks Domstoles hjemmeside.