Team Byg
Herlev Hovedgade 110, 1. sal
2730 Herlev
44 52 64 57
byg@herlev.dk
Herlev Kommune har kun åbent for personligt fremmøde, hvis du har aftalt en tid.
| Man | 09:00 - 14:00 |
| Tir | 09:00 - 14:00 |
| Ons | Lukket |
| Tors | Lukket |
| Fre | 09:00 - 14:00 |
Her kan du læse om, hvad du skal være opmærksom på, inden du går i gang med et byggeri.
Når du planlægger at bygge alt fra carporte over tilbygninger til fx terrasseoverdækninger - skal du først finde ud af, om det område du bor i er omfattet af en byplanvedtægt eller af en lokalplan.
I planerne og vedtægterne kan du typisk støde på bestemmelser om, hvad ejendommen må anvendes til, hvilken type bolig eller erhverv der må ligge på grunden, hvor meget du må bygge og andre detaljer, som har betydning, når du selv planlægger at bygge om, bygge til eller bygge nyt.
Vær opmærksom på, at bestemmelser i lokalplaner og byplanvedtægter gælder ethvert byggeri uanset om byggeriet kræver byggetilladelse eller ej. Lokalplaner og byplanvedtægter er tinglyste planer, som fortæller, hvordan et område må bebygges og udnyttes. Planerne kan rumme bestemmelser, som forhindrer bestemte typer byggeri og i øvrigt stiller en række krav til områdets udseende og anvendelse.
Herlev Kommunes lokalplaner og byplanvedtægter findes her.
Ud over byplanvedtægter og lokalplaner, som ofte dækker større områder, kan den enkelte ejendom også være omfattet af servitutter eller deklarationer, som har indflydelse på, hvad du må og ikke må.
Servitutter m.v. kan du få oplysning om på hjemmesiden www.tinglysning.dk
Når et område hverken er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt, er det kommuneplanen og byggelovens bestemmelser, der fastlægger rammerne for, hvad du må på din ejendom.
Reglerne er komplicerede, hvis du skal opføre erhvervs- eller institutionsbyggeri. Ring til kommunen og få hjælp.
Der findes ganske få byggeopgaver, som må udføres uden anmeldelse til kommunen eller ansøgning om byggetilladelse. Ring til Team Byg og hør nærmere.
Alt nybyggeri og alle former for tilbygninger, som ligger i tilknytning til et erhvervs- og institutionsbyggeri samt ændring af lejlighedsskel og anvendelse kræver byggetilladelse. Når sagen er behandlet hos kommunen, får du en byggetilladelse, og så må du gå i gang. Byggeriet skal også færdigmeldes.
Husk at tjekke eventuelle byplanvedtægter, lokalplaner og servitutter.
Før kommunen kan tage stilling til dine byggeplaner og udstede en byggetilladelse til et byggeprojekt, skal sagen præsenteres i tegninger - du skal normalt fremlægge en situationsplan, en grundplan, et tværsnit og en facadetegning.
Er normalt i størrelsesforholdet 1:500. Planen skal vise både de nuværende og de påtænkte bygninger på grunden, så det tydeligt fremgår, at afstande til skel og byggelinjer er overholdt. Hvor store disse afstande skal være, fremgår af bygningsreglementet, byplanvedtægter eller lokalplaner. Husk at alle mål på afstande til skel skal skrives angives på tegningen.
Skal vise dit byggeprojekt set ovenfra, og størrelsesforholdet kan være 1:50 hvor 4 tern på kvadreret papir svarer til 1 m. Eller i målforhold 1:100, hvor 2 tern svarer til 1 m. Husk at alle mål på byggeriet skal skrives på tegningen.
Skal vise dit byggeprojekt set som et snit ned igennem nybygningen, så man tydeligt kan se bygningens højde både indvendigt og udvendigt samt hvilke materialer og dimensioner det er udført af.
Skal vise dit byggeprojekt set udefra, så man tydeligt kan se vinduer, døre og tag.
Der skal også udfærdiges en tegning, som viser kloak- og afløbsforholdene på din grund, hvis der skal udføres afløbsarbejde. Desuden kan det være nødvendigt med et antal detailtegninger, som viser de mere komplicerede elementer i byggeriet.
Tegninger skal altid udføres, så det er muligt at se, om byggeriet overholder lovgivningen. Ellers stilles der ikke særlige krav til tegningernes udformning. Du må gerne selv udføre dem, men til mere kompliceret byggeri anbefales det at benytte professionel hjælp.
Du kan hente inspiration og hjælp i bygge- og boliglitteratur, som du fx kan finde på biblioteket eller i brochurer fra forskellige byggefirmaer. Du kan også hente råd og vejledning hos kommunens byggesagkyndige
Bygningsreglement 2018 stiller i § 10 følgende krav til en byggeansøgning:
En ansøgning om byggetilladelse skal indeholde:
Stk. 2. Hvis det skønnes nødvendigt, kan kommunalbestyrelsen forlange supplerende dokumentation til belysning af byggearbejdets karakter og omfang, jf. stk. 1, nr. 1-8.
Stk. 3. For byggeri i konstruktionsklasse 2-4 skal der indsendes supplerende dokumentation, jf. §§ 19 og 25.
Stk. 4. For byggeri i brandklasse 2-4 skal der indsendes supplerende dokumentation, jf. §§ 23 og 29.
Stk. 5. Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen forlange attestering af en landinspektør af oplysninger om grundens størrelse eller afsætningen af byggeriet.
Herlev Hovedgade 110, 1. sal
2730 Herlev
44 52 64 57
byg@herlev.dk
Herlev Kommune har kun åbent for personligt fremmøde, hvis du har aftalt en tid.
| Man | 09:00 - 14:00 |
| Tir | 09:00 - 14:00 |
| Ons | Lukket |
| Tors | Lukket |
| Fre | 09:00 - 14:00 |