Som noget nyt laves der for sæsonerne 2024-2026 én samlet sæsonfordeling af Idrætsfaciliteter, Skolegymnastikssale, Hjortespring Foreningshus og Mødesalen, Herlev Gl. Skole, og fordeling af faciliteterne for sæson 2024-2026 sker i henhold til ’Retningslinjer for fordeling af offentlige faciliteter for folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Herlev Kommune’.
Nye retningslinjer for brug af faciliteter og fordeling af tider
Forvaltningen har udarbejdet nye retningslinjer for brug af og for fordeling af tider på faciliteterne som er godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget den 20.11.2023. Til retningslinjerne er knyttet et administrationsgrundlag, som bl.a. beskriver hvordan ansøgninger behandles, hvilke tider der lægges ud til fordeling, og hvornår der er offentlige tider på de forskellige faciliteter.
De nye retningslinjer og administrationsgrundlag skal sikre en ensartet og gennemsigtig fordeling af tider samt den mest optimale udnyttelse af faciliteterne i Herlev til gavn for alle foreninger, aftenskoler og Herlevborgere.