Valg til Ældrerådet i Herlev Kommune afholdes tirsdag den 18. november 2025 kl. 8.00 – 20.00. Det er samme dag som valg til kommunal- og regionsrådsvalg.
Valget sker som et fremmødevalg, og alle stemmeberettigede borgere til Ældrerådet (borgere over 60 år) i Herlev Kommune vil modtage et valgkort særskilt til Ældrerådsvalget. Afgivelse af stemme til Ældrerådet foregår samme sted, hvor du stemmer til kommunal- og regionsrådsvalg.
Alle stemmeberettigede borgere kan også brevstemme. Oplysninger om brevstemmevalg vil blive annonceret på et senere tidspunkt.
Stil op som kandidat
Vil du gøre en forskel for ældre i Herlev Kommune?
Ældrerådet i Herlev er din mulighed for at få indflydelse på kommunalbestyrelsens beslutninger, der berører ældres liv og vilkår. Som medlem kan du rådgive kommunalbestyrelsen og kommunen og sætte fokus på de emner, der betyder mest for Herlevs ældre borgere.
Overvejer du at stille op? Se herunder og læs mere om, hvordan du kan blive kandidat til Ældrerådsvalget.
Tryk her for at hente din kandidatanmeldelse- og stillerliste
Sådan bliver du kandidat til Ældrerådet
Her er, hvad du skal vide om at stille op som kandidat til Ældrerådet kravene, processen og de første skridt:
Krav for at blive kandidat
- Du skal være fyldt 60 år senest den 18. november 2025.
- Du skal have folkeregisteradresse i Herlev Kommune på valgdagen.
- Du skal have lyst til at engagere dig i ældres vilkår og arbejde aktivt for at repræsentere deres interesser.
- Der er tale om personlig opstilling. Du repræsenterer derfor ikke en liste eller et parti som kandidat til Ældrerådet.
- Er du nysgerrig, så skriv en mail til Ældrerådets formand Grethe Klarskov Simonsen på hk54898@herlev.dk
Frist for din kandidatanmeldelse- og stillerliste
Som kandidat skal du udfylde og aflevere en kandidatanmeldelse- og stillerliste. Dette dokument kan du downloade her som Word, så kan du gemme den på din pc og udfylde den. Dokumentet sendes på mail til sundhedogvoksne@herlev.dk senest mandag den 11. august 2025 kl. 12.00. Vil du aflevere dokumentet fysisk, sker dette i Borgerservice på Herlev Rådhus senest mandag den 11. august 2025 kl. 12.00.
Foto
Alle kandidater skal have taget et foto på Rådhus Hjortespring onsdag den 13. august 2025 mellem kl. 10.00-12.00.