Herlev Hovedgade 110, 1. sal
2730 Herlev
44 52 64 31
trafik@herlev.dk
| Man-Fre | 09:00 - 14:00 |
Trafikstøj har en negativ påvirkning på både helbred og boligpriser. Derfor har emnet et stort fokus i Herlev Kommune.
På kortet kan du se, hvor meget vejstøj der er ved din boligs mest støjbelastede facade. Du kan søge på din adresse og ved at klikke på din bygning få oplyst støjværdien
Ved hjælp af værktøjerne i kortet, kan du få vist kortet i fuld størrelse, få vist din position, zoome ind i kortet ved hjælp af + - knapperne og komme tilbage til startkortet.
Onsdag den 9. oktober 2024 godkendte Kommunalbestyrelsen i Herlev Kommune udkast til Støjhandlingsplan 2024-2029.
Dermed kan den offentlige høring af udkast til Støjhandlingsplan 2024-2029 finde sted.
Ved at trykke på linket åbnes udkast til Herlev Kommunes Støjhandlingsplan 2024-2029, og her kan du læse mere om trafikstøj i/ved Herlev Kommune:
Vil du indsende et høringssvar, må du gerne sende en mail med overskrift ”Høringssvar på udkast til Herlev Kommunes Støjhandlingsplan 2024-2029” til trafik@herlev.dk frem til og med søndag den 15. december 2024.
Når høringsperioden er slut, vil Herlev Kommune samle op på de indsendte høringssvar i en hvidbog og vurdere om høringssvarene fører til ændringer, før en endelig Støjhandlingsplan 2024-2029 kan godkendes af kommunalbestyrelsen. Efter godkendelse fremsendes Støjhandlingsplan 2024-2029 til Miljøstyrelsen og indgår i arbejdet med at mindske trafikstøj i/ved Herlev Kommune.
Miljøstyrelsen har i starten 2023 offentliggjort ny støjkortlægning af støj fra trafikken på større veje, større jernbaner, i større lufthavne samt i større byområder herunder støj fra store virksomheder.
Denne støjkortlægning foretages hvert femte år i alle EU-medlemslandene.
Se på Miljøstyrelsens hjemmeside
Bor man ud til en stærk støjbelastet vejstrækning i Herlev Kommune, kan du som husejer eller ens ejendom som helhed søge om økonomisk støtte til udskiftning af vinduer eller til støjdæmpning af eksisterende vinduer.
Hensigten med en ansøgningspulje er at hjælpe med til at der kan opnås et lavere støjniveau inde i ens bolig og dermed kunne højne livskvaliteten inde i boligen.
Herlev Kommune har på Kommunalbestyrelsens møde den 12. maj 2021 vedtaget, at forlænge ansøgningspulje til også at gælde i 2021. Nu udgør den samlede pulje 600.000 kr. og der er nogle nye tildelingskriterier for ansøgninger i 2021.
Private boliger, udlejningsejendomme samt andels- og ejerforeninger, der er beliggende ved stærkt støjbelastede vejstrækninger kan søge om støtte i puljen. Støtten gives til den private boligejer og/eller til en hel ejendoms boliger og altså ikke til enkeltboliger i større udlejningsejendomme.
Du kan ansøge om støtte ved at udfylde ansøgningsskemaet i selvbetjeningsløsningen
Som ejer eller forening er man bygherre, og kommunen er tilskudsgiver. Derfor skal man selv styre projektet, eventuelt sammen med en rådgiver hyret af bygherren selv. Arbejderne må ikke igangsættes uden kommunens godkendelse, hvis man vil modtage et tildelt støttebeløb.
Cirka 15 arbejdsdage herefter modtager man kommunens svar, størrelsen på støttebeløbet og man kan gå i gang med projektet.
Cirka 15 arbejdsdage herefter modtager man så en godkendelse og støtten kan udbetales.
Støjhandlingsplan 2018-2023 blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2018.
Støjhandlingsplan indeholder disse emner:
Herlev er en del af Storkøbenhavn og en tæt og trafikeret by, hvor ca. 35 % af borgerne er støjgenerede med mere end 58 dB i højden 1,5 meter over terræn (Miljøstyrelsens vejledende grænse for trafikstøj i Danmark).
Ca. 50 % af de støjbelastede boliger/personer i Herlev er støjbelastet med trafikstøj fra statsvejene i og omkring Herlev Kommune
Trafikken på 11 veje er årsagen til ca. 90 % af det samlede antal støjgenerede boliger og personer i Herlev, hvor Motorring 3, Herlev Hovedgade og Herlev Ringvej er de mest støjbelastede vejstrækninger.