Inden rekruttering af en ny medarbejder er det vigtigt at tænke over, hvilke kompetencer og kvalifikationer den nye medarbejder skal have for at lykkes i jobbet. Det er lederen, der har dette ansvar under inddragelse af medarbejderne/tillidsrepræsentanten. Se i øvrigt ”Retningslinjer for opslag af stillinger – hvornår skal stillinger slås op?” godkendt af Hovedudvalget den 5. september 2018.
Ansættelseskompetence
Besættelse af stillingen som kommunaldirektør og øvrige direktørstillinger sker efter konkret beslutning i kommunalbestyrelsen. Øvrige stillinger kan besættes administrativt og følger proceduren herunder. Den økonomisk rammeansvarlige har ansvaret for ansættelsen indenfor eget område.
Proces for ansættelse af ny medarbejder
Herunder er den overordnede arbejdsgang for ansættelse af en ny medarbejder:
- Nedsæt indstillingsudvalg
- Udarbejd stillingsopslag
- Opret stillingsopslag i rekrutteringssystemet Emply
- Vurder indkomne ansøgere - Vær opmærksom på ansøgere der søger med fortrinsadgang og husk interne ansøgere
- Afhold ansættelsessamtaler
- Indhentelse af referencer
- Opret Workflow i Rollebaseret indgang og send til Personale og Arbejdsmiljø
- Brugeroprettelse udfyldes og sendes til IT
- Bestil relevant IT-udstyr
- Udarbejd introduktionsplan
- Send afslag til de ansøgere, der ikke fik stillingen via Emply
Du kan læse mere om de enkelte punkter i arbejdsgangen ved at klikke på dem.
Elektronisk rekruttering
Alle ledige stillinger administreres via kommunens elektroniske rekrutteringssystem, Emply. Derved sikres det, at alle opslag kommer på kommunens hjemmeside og jobnet.dk. Hvis stillingen publiceres på andre platforme, skal det godkendes af den økonomisk rammeansvarlige (lederen). Ansøgere modtager automatisk et kvitteringsbrev for modtagelse af ansøgning via Emply.
Det anbefales at benytte Emply aktivt under rekrutteringsprocessen. Alle i indstillingsudvalget har mulighed for at få adgang til systemet, som bl.a. giver mulighed for løbende at læse og vurdere indkomne ansøgninger. Dette kan gøre processen med udvælgelse af kandidater til samtale lettere.
Det skal du være særlig opmærksom på
I forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere, kan der være særlige forhold, du skal være opmærksom på. Disse forhold kan du læse om ved at klikke på linkene herunder:
- Indhentelse af straffe- og børneattester
- Politik om nære private relationer
- Undersøge om nyansatte med statsborgerskab udenfor norden EØS/EU eller Schweiz har arbejdstilladelse
Brug af ekstern konsulent
Udgangspunktet er, at der ikke benyttes ekstern konsulent ved rekruttering.