Herlev Kommune yder orlov eller tjenestefrihed (ved tjenestefrihed forstås her tjenestefrihed med løn) i forbindelse med følgende hændelser. Spørgsmålet om vikardækning vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde:
Tjenestefri - lokale regler i Herlev Kommune
Læs om særlige regler for tjenestefrihed med løn gældende for Herlev Kommune
Begravelse, dødsfald eller alvorlig sygdom
Ved alvorlig sygdom, dødsfald eller begravelse i den nærmeste familie ydes tjenestefrihed i 1 dag.
Ved nærmeste familie forstås ægtefælle, samlever, børn, stedbørn, børnebørn, forældre, stedforældre, bedsteforældre, svigerforældre eller søskende.
Bloddonor
Der ydes tjenestefrihed til udrykningsdonorer, der afhentes i arbejdstiden.
Bryllup
Ved eget bryllup ydes tjenestefrihed i 2 dage umiddelbart før eller efter brylluppet. Afholdes brylluppet på en arbejdsdag, er bryllupsdagen inkluderet i de 2 dage.
Eksamen
Der ydes tjenestefrihed på eksamensdagen og dagen før eksamen (forudsat at dagen før eksamen er en arbejdsdag) til uddannelser med afsluttende eksamen, bevilget af ledelsen. Herudover henvises til de særlige regler, der måtte være fastsat for konkrete områder.
Flytning
Ved flytning ydes tjenestefrihed på flyttedagen, hvis den falder på en arbejdsdag.
Fødselsdage
Ved runde fødselsdage ydes der tjenestefrihed hele dagen.
Jubilæum
Ved eget 25, 40 og 50 års jubilæum ydes der tjenestefrihed svarende til 1 uges frihed.
Kursusdeltagelse
Der ydes tjenestefrihed til deltagelse i kurser og uddannelser, der er relevante for pågældendes arbejdsområde, bevilget af ledelsen. Herudover henvises til de særlige regler, der måtte være fastsat for konkrete områder.
Søgning af nyt arbejde
Der kan ydes tjenestefrihed i begrænset omfang efter en konkret vurdering.
Sølv- og guldbryllup
Ved eget, forældres eller svigerforældres sølv-, guld- eller diamantbryllup ydes tjenestefrihed i 1 dag.