Alle former for psykisk vold kan forekomme digitalt – det kaldes digital chikane. Digital chikane kan være offentliggørelse på internettet (fx hadesider) af private oplysninger om en ansat, herunder private billeder, telefonnummer eller adresse, billede eller lydoptagelser eventuelt i kombination med en nedsættende eller krænkende omtale af den pågældende ansatte.
Det kan også være mails eller SMS-beskeder til arbejdsmobilen med krænkende tekstbeskeder og/eller billeder. Det kan være tilfælde, hvor borgeren opretter en falsk profil på fx Facebook og bruger den ansattes billede i forskellige debatfora, som er med til at skabe en dårlig stemning mod den ansatte. Hvorvidt der er tale om digital chikane eller en borger, der har brug for at lufte sin utilfredshed med en konkret afgørelse i det offentlige rum, beror på en konkret vurdering.
Læs om håndtering af digital chikane nedenfor.