Kultur- og Fritidsudvalget har på møde den 18. december 2023 besluttet at indføre en proces for, hvordan borgere og idrætsforeninger i Herlev kan komme med ønsker til nye idrætsfaciliteter eller ændring af eksisterende faciliteter.
Processen for ønsker til faciliteter er udarbejdet i tæt samarbejde med idrætsforeningerne i Herlev og på baggrund af et pilot år i 2023, og indeholder seks faser, der gennemføres hvert andet år (ulige år).
Der er politisk besluttet to overordnede pejlemærker i 2025 og 2026.
De to pejlemærker er:
- Attraktive og nutidige rammer for idræt- og bevægelsesfællesskaber i hele Herlev.
- Optimal udnyttelse af eksisterende faciliteter
Processen i 2025 for ønsker til faciliteter er opdelt i seks faser:
- Fase 1: Præsentationsmøde den 22. januar 2025 kl. 17 og ansøgningsfrist for projekter 30. januar 2025.
- Fase 2: Forvaltningen analyserer de indstillede projekter.
- Fase 3: Idrætsforeningerne prioriterer projekterne på baggrund af analysen.
- Fase 4: Forvaltningen udarbejder et notat på baggrund af Idrætsforums prioriterede ønsker.
- Fase 5: Budgetforhandling og vedtagelse af nyt budget.
- Fase 6: Vedtagelse af pejlemærker (er vedtaget for 2025 og 2026)
I nedenstående faner kan du få et overblik over faser og vigtige datoer de kommende år: 2025 og 2026 (mellemliggende år), og læse om hvorfor vi har indført en facilitetsproces.