Facilitetsprocessen har fem faser som du kan læse mere om på herlev.dk/foreningssiden.
Ansøgningsguiden er et redskab til at gøre beskrivelsen af jeres projekt så konkret og gennemtænkt som muligt. En detaljeret og gennemarbejdet ansøgning står stærkere i den videre proces, hvor alle ansøgninger bliver analyseret og prioriteret.
Et facilitetsprojekt kan være mange ting, lige fra opgraderingen af et omklædningsrum, en ny skatepark, til opførslen af et nyt dansestudie. Der vil være stor forskel på, hvilket stadie jeres projekt er på. Derfor vil det ikke være alle spørgsmålene der er lige relevante at besvare for alle projekter. Guiden skal ikke ses som en tjekliste, men netop som en guide der skal hjælpe jer med at beskrive jeres projekt så grundigt som muligt.
Er der spørgsmål vedrørende formulering af et facilitetsønske, kan vi kontaktes på Rikke.Alstrup-Hansen@herlev.dk, hvor også den endelige projektbeskrivelse sendes til. Vi ser frem til at modtage nogle gode projektforslag.
God fornøjelse!
Ansøgningsguiden er opdateret på baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 28. oktober 2024.